Havet er enormt
har plads
til os alle
som skibe

Ja når vi er søsat
er livets sejlads
i gang i gang
for alle

Det kan lysne
der blive lys
dagslys
bliver til dagslyst 

Det kan blæse og vippe
eller være stille og fredfyldt
der kan flydes med strømmen
eller kæmpes imod 

Der findes konger
og dronningers børn
bønder
og bønders bønner

Men én
er alles konge
også kongers konge
en slags lods

Det kan mørkne
der blive mørkt
natmørkt
ad natmørkt hav

Og skibet skal sejle en nat
tænk at have den lods
der fører en hen
hvor havet ikke er mere

nr 05062012

Baggrund: Dronning Margrete kom på besøg i Stubbekøbing grundlovsdag. Min nabo er lods og hjalp Kongeskibet af sted...
To dage forinden var vi på Askø. På vej hjem snakkede jeg med styrmanden, og jeg hørte om farerne i havet.
NB: Billedet af Kongeskibet, hvor dagslyset er ved at forsvinde er fra d. 19/6 2008, da Frederik og Mary forlod Nykøbing F efter et besøg.

Joomla templates by a4joomla