Tid til lidt hvile
weekend på
Gremmelin
Gut Gremmelin

Vi så ørne
om ørerne
vilde svin
i skoven

På markerne
traner og hjorte
og hvedekornet
stod flot og grønt

Hvis hvedekornet
ikke falder i jorden
bliver det kun
det ene korn

Men hvis det dør
bærer det mange fold
dig og næsten
mig og resten

Han tog vores fald
faldt i jorden
og kom op igen
der er håb

nr 02042019

Baggrund: Vi var på weekend i Tyskland. 1. april skinnede solen ind, og der dannedes et kors på væggen. Birgit åbnede vinduet, og korset kom til at stå lidt på skrå, men samtidig kom en grøn bjælke med i billedet. Det signalerede forår og håb - og det er ikke en aprilsnar.

Joomla templates by a4joomla