Udskriv
Påskeblomst
dit bæger flød
var rød
af død

Det brød
du brød
det var dig selv
du til os gav

Påskeblomst
din gule top
om blommen
i ægget minder

Som livet
i hvidens skær
kan bryde
af skallen ud

Brød du
af graven ud
i lynilds glimt
af lys

I livets lys og mørke
varme eller kulde
indtil vi ligger
under mulde

Dig vi drikker
spiser og priser
i al slags vejr
du er vor sejr

nr 24032014

Baggrund: Påskeliljerne er påskens blomst. En dag mindede blomsten mig om bægeret, og så kom/gik tankerne og jeg fik arrangeret billedet…