Håb
Tid til lidt hvile
weekend på
Gremmelin
Gut Gremmelin
Vi så ørne
om ørerne
vilde svin
i skoven
På markerne
traner og hjorte
og hvedekornet
stod flot og grønt
Hvis hvedekornet
ikke falder i jorden
bliver det kun
det ene korn
Men hvis det dør
bærer det mange fold
dig og næsten
mig og resten
Han tog vores fald
faldt i jorden
og kom op igen
der er håb
nr 02042019
Baggrund: Vi var på weekend i Tyskland. 1. april skinnede solen ind, og der dannedes et kors på væggen. Birgit åbnede vinduet, og korset kom til at stå lidt på skrå, men samtidig kom en grøn bjælke med i billedet. Det signalerede forår og håb – og det er ikke en aprilsnar.