Forfatter: Niels Rasmussen

At rejseer at leveat leveer at rejse Derfor forladeren mandsin mor og farog holder sig til Hver i særhar vi

Big Ben ja min sandtensom tiden går og gårår efter år efter årfor år kommer Først lidt vintervi venterpludselig det

Sidder på et værelseshusi røde Ålborgikke Akvavitmen KOMPAS Godt stedlidt pudsigtnår ens liver under drejning I morgen spæner jegvidere lidt

Saturn du ersom en priki universet Men du er herog du hardin berettigelse Det er som omdu danner ringeomkring dig