Digte

Hjem til pleje

Et hjem
plejer at være
hjemme
måske et plejehjem.

Der blev revet
ned og op
lofter, vægge
og gulve.

En dag skinnede solen
igennem et tagvindue
ovenlys kastedes ned
ned igennem støvet.

Støvet vil kildre i
næse, øjne
og mund
uden maske.

Men hvad inde bag
vor maske
mon det kildre
i øre at høre.

Du lader mennesket
vende tilbage
til støvet.
Hjem til pleje?

nr 16032012

Hjem til pleje: Jeg var med mit ”pedelhold” på det gamle plejehjem i Stubbekøbing for at rive noget ned. Samtidig var et par ældre alvorligt syge lidt i tankerne… Jeg kommer så forbi vinduet, hvor lyset skinner ned igennem til gulvet og danner et motiv. Det motiv giver mig håb.